Bliv set og berørt

Når du kommer i Hedensted Valgmenighed skal du opleve at
du bliver set,
men ikke begloet;
og berørt,
men ikke befamlet.

Når du kommer i Hedensted Valgmenighed skal du
udfordres og have mulighed for at bidrage til fællesskabet med dine evner og nådegaver,
men du skal også have lov til bare at være i fred og kunne møde Gud uden at skulle stilles over for en masse krav og forventninger.
kh
Carsten

Menighedens kraftcentrum

Gudstjenesten om søndagen er menighedens møde med den levende og treenige Gud. Vi tjener ham og han tjener os. Mest det sidste. Derfor kan vi gå styrkede og berigede hjem efter at have hørt Guds ord og modtaget Jesu legeme og blod i nadveren.

Et af de mest iøjnefaldende kendetegn ved os som valgmenighed er, at vi er fælles om gudstjenesten. I Hedensted Valgmenighed er der en række tjenestegrupper, hvor rigtig mange af menighedens medlemmer er aktivt engagerede. Gudstjenesten ledes af personer fra de forskellige tjenestegrupper sammen med præsten. Det er helt klart en styrke i forhold til det, som vi er vant til fra folkekirken, hvor det er professionelle, som varetager de forskellige opgaver.

Det kræver samtidig et stort forarbejde og også en del ressourcer. Mit spørgsmål i dette blog-indlæg er, om det er grunden til, at vi ikke holder gudstjeneste hver søndag? I så fald mener jeg, at der er noget grundlæggende galt. Som nævnt skal søndagens møde med Gud i kirken gerne give os ny kraft og overskud til at gå en ny uge i møde. Jeg mener, at det er et problem, hvis vi får den modsatte oplevelse, at det kræver en særlig anstrengelse at holde gudstjeneste og at vi derfor har brug for at holde “gudstjenestefri” søndage.

Fred og alt godt

Carsten

Et livsbekræftende citat

For ikke så længe siden læste jeg en artikel i Kristeligt Dagblad om en for mig ukendt teolog, Johannes Horstmann (1915-1999).  Jeg kan ikke huske meget af artiklen men bed mærke i et citat, som jeg gerne vil dele med jer.

Horstmann var ifølge artiklen en mand, der tog både sit liv og Guds ord alvorligt. Når han oplevede, at der kom røde tal på bundlinjen af det etiske regnskab, hentede han derfor trøst i Bibelens ord om tilgivelse. Artiklen om Horstmann slutter med et stærkt og livsbekræftende citat: ”Syndernes forladelse er som himmelhvælvingen, der omslutter jorden til alle tider og gør livet på jorden til et liv i himlen”.