Gudstjenesten om søndagen er menighedens møde med den levende og treenige Gud. Vi tjener ham og han tjener os. Mest det sidste. Derfor kan vi gå styrkede og berigede hjem efter at have hørt Guds ord og modtaget Jesu legeme og blod i nadveren.
Et af de mest iøjnefaldende kendetegn ved os som valgmenighed er, at vi er fælles om gudstjenesten. I Hedensted Valgmenighed er der en række tjenestegrupper, hvor rigtig mange af menighedens medlemmer er aktivt engagerede. Gudstjenesten ledes af personer fra de forskellige tjenestegrupper sammen med præsten. Det er helt klart en styrke i forhold til det, som vi er vant til fra folkekirken, hvor det er professionelle, som varetager de forskellige opgaver.
Det kræver samtidig et stort forarbejde og også en del ressourcer. Mit spørgsmål i dette blog-indlæg er, om det er grunden til, at vi ikke holder gudstjeneste hver søndag? I så fald mener jeg, at der er noget grundlæggende galt. Som nævnt skal søndagens møde med Gud i kirken gerne give os ny kraft og overskud til at gå en ny uge i møde. Jeg mener, at det er et problem, hvis vi får den modsatte oplevelse, at det kræver en særlig anstrengelse at holde gudstjeneste og at vi derfor har brug for at holde “gudstjenestefri” søndage.
Fred og alt godt
Carsten